GENETIK & PELS!

GERBIL.DK

ØRKENROTTES GENETIK

I naturen er det en fordel for ørkenrotterne at have vildtfarvet pels, (Golden Agouti) farven, da det får dem til at falde bedre i ét med omgivelserne. Men i fangenskab eksisterer den konstante fare for rovdyr ikke. Andre pelsfarver opstår ved mutationer (ændringer i DNA) i generne, der styrer pelsfarven.

 

Sort pelsfarve er f.eks. et resultat af en mutation. I naturen ville en sort ørkenrotte være nem at se, og ville derfor hurtigere blive fanget og ædt og måske slet ikke nå at formere sig. Faren ved en farvemutation findes ikke i fangenskab, derfor findes der et bredt spektre indenfor farver i fangenskab hos ørkenrotter. Mennesker har gennem generationer udvalgt dyr med disse nye spændende farver. Ved at kombinere de forskellige mutationer og sørge for at mutationerne bliver videreført (ved at lade dyr med de bestemte gener få unger med hinanden) har man nu et hav af forskellige farvevarianter.

 

På nuværende tidspunkt er der en del forskellige kendte gener, der bidrager til ørkenrottens pels, øjenfarve og farve på negle m.v. Generne er altid i par af samme type, hvor det ene gen er nedarvet fra moderen og den anden nedarvet fra faderen. Ørkenrottens gener kan forekomme i flere varianter, der er med til at skabe ørkenrottens hårfarve.

 

En ørkenrottes fulde genkode taget ud fra en Golde Agouti = A- C- D- Uw- P- ++ ++

Dog bruger man ikke de sidste sp og re til noget og skrives ind som ++, med mindre det er den dominante Sp som står for spottet eller Re som står for Rex som er den der giver krøller i pelsen og så vil genkode se sådan her ud = A- C- D- Uw- P- Sp Re-

 

Generne er angivet med forskellige bogstaver. Allelerne kan enten være dominerende eller recessive. En dominerende allele "vinder" altid over recessive allele. Et stort bogstav betegner et dominant allele og et lille bogstavet recessivt allele. Der finde flere forskellige recessive alleler af den samme variant, som fx cchm / ch, med forskellige betydninger for hårfarven, indenfor det enkelte alleler.

 

Det grå alleler. (G - gg)

Da den grå agouti ørkenrotten først dukkede op, blev alleler opkaldt G for, at mutationen vendte guld til grå i agouti ørkenrotter.

Det er, hvordan det officielle videnskabelige publikation døbte det, så det gjort det officielt. Alle brugte G og g.

Men det viser sig at G allerede er i brug i et gen kaldet Progressive Graying i nogle racer af hunde og nogle heste. Det gør dyrene bliver grå som de bliver voksne (længe før de rent faktisk er gamle). Der er en chance Progressive Graying måtte komme til at eksistere i ørkenrotte også, og vi får brug for at kalde det G hvis det gør.

Ikke længe siden man fandt ud af at der var sket en ny mutation, der viste sig at være relateret til det man kaldte G / gg..

Dette gen viste ørkenrotten cremet. Pludselig virkede grå ikke som at være det rigtig navn for det og blivet derfor kladt for Underwhite i stedet for Gray Factor. (G=Uw). Mere kan læses om det nye gen under Uw. (Tekst oversat og lånt af Prairie Clan)

 

GEN FORKLARING

Tryk på hvert alleler, for at se en beskrivelse af genet.

FORSTÅ STAMTAVLEN

En Agouti har normalt alle de dominerende alleler (undtagen Sp og Re), mens en Black ørkenrotte, har de recessive alleller aa på agouti-genets plads – resten af dens alleler er dominante (stadig undtaget Sp og Re).

A- C- D- E- Uw - P- spsp rere

aa C- D- ee uw(d) uw(d) P- spsp rere

Hvis en agouti (AA) parrer sig med en Black (aa) – vil alle ungerne som vist herunder have generne Aa:

Det store A har de arvet fra deres far og det vil dominere over det lille a som de har arvet fra deres mor. Ungerne vil altså alle sammen være agouti : brune m. hvid/gullig bug.

Aa C- D- E- Uw - P- spsp rere

En af disse unger, parrer sig med en Agouti fra et andet kuld med generne AA:

Halvdelen af ungerne vil have generne AA, et stort A fra deres far og et stort A fra deres mor. Mens den anden halvdel vil have generne Aa, det store A fra deres mor, det lille a fra deres far, men i praksis vil man ikke kunne se hvilke unger der har AA og hvilke der har Aa, da alle ungerne vil ligne hinanden. Det skyldes at store A hos ungerne med Aa vil dominere over det lille a. Altså kan man ikke vide, hvilke unger der gemmer på et lille a, og hvilke der ikke gør. Man siger at en ørkenrotte gemmer på et gen, hvis genets farve ikke kommer til udtryk i dets pels. Når man ikke ved om en ørkenrotte gemmer på et gen, skriver man i stedet en – (streg). Hvis man skal skrive en af ungernes genkode ned, og man stadig ikke ved om den gemmer på et lille a eller ej, skriver man A-.

 

I nogle få tilfælde er det dog ikke helt sådan alligevel. Nemlig med C genet. Store C’s dominante virkning overfor ch og cb ophæves nemlig når to recessive p’er også er til stede. To af de recessive p’er bleger i sig selv dyrets pels, men sammen med ch eller cb bliver dyret i ch’s tilfælde endnu lysere og i cb’s tilfælde kan svage burmeser tegninger ses. Dette kaldes dominans modifikation.

For at få de recessive a’er til at komme til udtryk i bare nogle af ungernes pels bliver begge forældre altså nødt til at bære bare ét recessivt a hver.
Så vil 1/4 del af ungerne bliver farven Black og resten vil forsat blive Agouti.

PELS OVERSIGT

VORES PELS OVERSIGT ER UNDER OPBYGNING OG VIL FØRST VÆRE KLAR SENERE PÅ ÅRET

 

PELS OVERSIGT

 

HVID MAVE

HVID BUG

FULD FARVE

AFTEGN

COLORPOINT

REX

SCHIMMEL

DILUTED

Copyright © since 2002 - 2017 Gerbil.dk. All rights reserved